Introduktion
Om "La Ferrage"
Køkkenet
Vores baggrund
Ugeprogram
Kogebøgerne
Opskrifter
Betingelser
Overnatning
Find vej
Kontakt os

Klik her for flere opskrifter

Sorbet og granité

Provences milde klima begunstiger os med et kæmpe udvalg af frugter, som har fået lov til at modne i solen med en anderledes intens smag end, hvis den har været transporteret langvejs.

Fyld kurven med de første jordbær, kirsebær, meloner, figner, abrikoser, ferskner m.m. og lad det være dessert eller lav en god forfriskende sorbet. Intet er nemmere.

Tag f.eks en fuldmoden melon, blend kødet, smag det til med lidt citronsaft, florsukker, evt. en smule Muscat-de-Baumes-de-Venise og frys det i en sorbetière (ismaskine).

Brug andre frugter, purer dem rå, eller som æbler og pærer, kog dem i en mild sukkerlage måske med lidt vanilje. Køl af, blend, smag til og frys i sorbetière. Et forfriskende alternativ er en granité, hvor frugtpureen hældes i et stålfad eller skål, sættes i fryseren, og når den er stiv skrabes i den med en gaffel, gerne af flere omgange, så der dannes iskrystaller. Et raffinement til en hjemmelavet frugtdessert er at hælde en anelse rosen, viol, orange m.m. sirup i pureen eller over isen. Hos Florian – confiseriet beliggende i Pont de Loup findes et fantastisk udvalg. Et spændende sted at besøge for børn og voksne med en sød tand. Det er ikke billigt, men hvorfor ikke lidt men godt.